Hos Gardens.dk kan du både købe vores smukke produkter enkeltvis, og dermed sammensætte din egen samling – men du kan også købe én af vores “Planteklare Gavepakker”, som indeholder et komplet sæt med potter, underskåle, frø og jord.
Og for at fuldende disse gavepakker, har vi slået os sammen med et par gode og jordnære samarbejdspartnere.
Vi ville allerhelst være i stand til, at give dig mulighed for at købe Idas egenproducerede frø, men så langt er vi endnu ikke – derfor har vi allieret os med Laura Grubbe fra “FANTASTISKE FRØ”.
Ida har udvalgt en lille gruppe af frø, som alle egner sig til enten altankasse eller vindueskarm, eller begge dele. Derudover kan de alle selvfølgelig dyrkes på friland.
Frøene er alle økologiske, og nogen af dem lever også op til demeter-krav.
Der er god plantevejledning på alle frø-pakker.
Alle jordtyper Ida har valgt at forhandle, er godkendt til økologisk dyrkning og er spagnumfri. Spagnum er en begrænset naturressource, som jeg er fortaler for, at vi holder op med at tage fra vores tørvemoser.
Derfor er følgende jordsorter valgt til vores gavepakker:
🌻 SÅ- OG PRIKLEJORD
BRUGES TIL FRØSPIRING. Jorden er gødningsfattig, så du undgår at svide de nye planters rødder.
Indhold:
Naturfibre, som skaber struktur. Struktur sikrer at rødderne kan etablere sig og kan omplantes uden at blive beskadiget.
Vækstler (moler) holder på vandet, som frigives gradvist til planterne.
🌻 KRUKKEJORD
SPECIELT VELEGNET TIL ALTANKASSER, KUMMER OG KRUKKER BÅDE UDE OG INDE.
Indhold:
Jordforbedring, som er salmonellafri komposteret hestemøg, det giver jorden struktur og naturlig, langtidsvirkende gødning.
Vækstler (moler) Leret holder på vandet, som frigives til planterne efter behov.
Harpetmuld “Harpet” betyder “siet”, – altså finkornet muld fra den Jyske hede.
Krukkejorden indeholder gødning nok – så der kun behøves gødning en gang i vækstsæsonen.
🌻 TAGJORD
EGNER SIG FORTRINLIGT TIL KRUKKER, SOM BEHØVER BALLAST, SÅ DE IKKE VÆLTER, -OG SELVFØLGELIG EGNER DEN SIG TIL TAGE OG PLANTEVÆGGE.
Indhold:
Harpet muld. Harpet betyder “siet” -Så denne fine Jyske muld er helt uden ukrudtsrødder eller sten.
Jordforbedring. Som er komposteret salmonellafri hestemøg. Det tilfører jorden naturlig langtidsvirkende gødning og struktur.
Vækstler (moler) binder vand og i denne blanding er jorden i stand til at opmagasinere op til 50% af volumen. Vandet frigives til planterne efter deres behov.